Her er buddene på, hvordan ny forbindelse mellem Østerbro og Refshaleøen skal se ud

Løsningen skal lette transporten for 25.000 cyklister og 2.500 gående i døgnet. For fremtiden skal den også udgøre en af de vigtige forbindelser til Københavns enorme Lynetteholm-projekt. En ny analyse har netop kastet lys over, hvordan en cykel- og fodgængerforbindelse mellem Østerbro og Refshaleøen kan komme til at se ud, og det er ikke helt uden problemer, fremhæves det. Men overborgmester i København Lars Weiss understreger over for Politiken: »Der kommer en bro«. Samtidig anerkender han det næste – og potentielt største – arbejde: »Så kommer diskussionen om, hvad det er for en bro, det skal være.« Analysen diskuterer fordele og ulemper ved flere forskellige løsninger – en lavbro, en mellemhøj bro og pendulfærge, som man kender fra andre europæiske storbyer. I udgangspunkt hælder Rambøll, der har stået for undersøgelsen, mest til den velkendte lavbro. Det er både billigere, nemmere for dem, der skal bruge den, og så er det noget, vi kender. Den foreslåede broløsning slår en lige linje mellem Indiakaj-vejen ved Langelinie og Refshaleøen ved ydersiden af madmarkedet Reffen. Den har også et 60 meter bredt åbningsfag, således at tilpas mange sejlende kan komme igennem. Ingen perfekt løsning Den anbefalede broløsning gør det nemt for brugerne og generer ikke krydstogtskibe – og potentielt Forsvarets skibe. Så meget i hvert fald. Broløsningen giver mulighed for at åbne og lukke for sejlende på faste tidspunkter og har en bred åbning. Men det anerkendes, at det vil påvirke sejlermiljøet i Christianshavns kanal og potentielt gøre det mere besværligt at være sejlende i området. »Men de forbedrede forhold for cyklister og gående vil i større eller mindre grad forringe forholdene for de sejlende,« står der i analysen. På den anden side vil for hyppige og lange broåbninger – når skibe skal krydse – også kunne gøre det besværligt for cyklister, der skal bruge trafikovergangen. Hver år benyttes søområdet af 85.000-95.00 både og sejlskibe. Det er derfor ikke uden betydning, hvordan en trafikovergang konstrueres, fordi en bro unægteligt vil sætte en stopper for, at både og sejlskibe kan sejle frit. Alligevel vurderes det altså, at lavbrosløsningen er den mindst generende og bekostelige løsning, selvom Søværnet, sejlklubber og erhvervsdrivende foretrækker en pendulfærge. Færgeløsningen En pendulfærge vil for det første være dobbelt så dyr – to milliarder kroner – i totalomkostninger sammenlignet med en lavbro. Og i øvrigt vil det tage mellem 9,5-17,5 minutter at transportere sig med den, anslås det. I starten af idéudviklingen arbejdede man også med tanken om en tunnel. Den er dog for længst skrottet, selvom det ville fjerne nogle af de forudsigelige problemer, der vil opstå med en bro, skriver Politiken. Begrundelsen er, at det er en bekostelig affære, og i øvrigt er man ikke vant til at bygge lange tunneler til cyklister og gående. Hvis Københavns Kommune vælger at gå med den anbefalede lavbro, anslås det, at den kommer til at koste én milliard kroner i totalomkostninger. Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 16. juni, hvorefter løsningen skal indgå i forhandlinger om budgettet for Københavns Kommune 2026. https://www.berlingske.dk/metropol/her-er-buddene-paa-hvordan-ny-forbindelse-mellem-oesterbro-og